Regler og vilkår - Fælleshus

Alle er velkommen til at leje fælleshuset og værelserne – både beboere i Salamanderparken og udefrakommende. Man kan leje det for en enkelt dag, eller flere dage sammenhængende – dog højst en uge i træk.

Når reservation og betaling er gennemført, har man samtidig accepteret betingelserne for lejevilkår.

Lejer har råderet over det lejede fra kl. 10.00 på lejedatoen, hvor man modtager nøglen foran fælleshuset, og frem til kl. 09.00 dagen efter, hvor man afleverer nøglen i postkassen til afdelingsbestyrelsen.

Lokalet skal afleveres rengjort og udluftet, i henhold til opslag i fælleshuset. I modsat fald vil det medføre en akutrengøring til 500 kr. i timen.

Evt. ødelagt service bliver modregnet i depositummet. Giv venligst selv besked, hvis noget ødelægges.

Depositum vil blive tilbagebetalt, senest 14 dage efter godkendelse af stand ved aflevering.

Fælleshuset og værelserne er røgfri, det er ikke tilladt at ryge indenfor, såfremt dette ikke overholdes, vil lejer blive opkrævet for rensning og udluftning. Der må ryges udenfor til havesiden. Rygning foran fælleshuset er ikke tilladt.

Musik er tilladt indenfor, det er ikke tilladt at opsætte sound box eller lignede udenfor. Vinduer og døre skal lukkes kl. 22, og musikken skal helt ophøre kl. 01.00 fredage og lørdage. Øvrige dage er det kl. 23.00.

Alt musik og ophold udenfor skal være tilpasset således, at det ikke generer afdelings beboere, og de nærmeste omgivelser.

Man er velkommen til at benytte p-pladserne, men det skal ske indenfor båsene.

Lejeren har det fulde ansvar for sine gæsters opførsel og handlinger.

Misligholdelse af disse regler, kan medføre bortvisning fra lokalerne, og vil fremtidig afskære lejeren fra at leje lokalerne i fremtiden.

Lejemålet kan ophæves af lejeren indtil 30 dage før lejedato, dette skal meddeles skriftligt på udlejning@salamanderparken.dk. Ved senere afbestilling bortfalder lejen, men depositum vil blive tilbagebetalt.

Regler og vilkår – Værelser

Nøgleoverdragelse sker på lejedatoen kl 10, eller efter nærmere aftale på udlejning@salamanderparken.dk. Nøglen afleveres igen kl 09.00 på sidste lejedato i bestyrelsens postkasse ved nr 42.

Værelset skal afleveres i opryddet og rengjort stand, og være udluftet. Såfremt der konstateres manglende oprydning, manglede rengøring eller ødelæggelser vil lejer til en hver tid hæfte for dette.

Værelset er røgfrit, og det er ikke tilladt at ryge indenfor, såfremt dette ikke overholdes, vil lejer blive opkrævet for rensning og udluftning.

Husdyr er ikke tilladt.

Værelset indeholder dobbelt sovesofa med topmadras, 2 dyner, 2 puder, 2 borde, 1 elkedel og 2 krus. Der er badeværelse i gæsteværelset.

Lejer skal selv medbringe sengelinned og håndklæde.

Lejemålet kan ophæves af lejeren indtil 30 dage før lejedato, dette skal meddeles skriftligt på udlejning@salamanderparken.dk. Ved senere afbestilling bortfalder lejen, men depositum vil blive tilbagebetalt.

Scroll to Top